Det' så typisk!

For en måned siden kunne jeg ikke vente med at komme i gang med at skrive blog igen. Hver dag havde jeg abstinenser for at skrive et indlæg. Mit hovede blev til sidst fyldt med en masse forskellige emner, og begyndelser. Nu, efter jeg endelig har fundet et navn til min blog (det var en laaaaaang proces), har jeg ingen computer længere. Yes, jeg har drabt den. Først blev min skærm løs. Så døde min oplader. Sidst, men ikke mindst, åndede mit tastatur ud en stille søndag eftermiddag. Jeg kunne ikke give slip på min laptop, så jeg prøvede at genoplive den med en lånt oplader, bøger til at holde skærmen op, og selvfølgelig et ekstra tastatur sat til. Men nogle ting kan bare ikke reddes. Nu ligger den hjemme under min seng. Der har jeg begravet den.

Så nu sidder jeg her med min arbejdscomputer, som mildest talt ikke er den hurtigste kniv i skuffen. Årh ja. Jeg er dog ved at komme mig over min sorg. Jeg har haft et godt øje til en lille lyserød sag nede i min lokale Fona. Pt. prøver jeg at charmere mig ind på min bank. Jeg har en rimelig hardcore bankrådgiver - de fleste fornuftige mennesker ville sige, at han kun vil det bedste for mig. Til tider tror jeg dog det omvendte, for han gider ikke rigtig godkende mit lån, så jeg kan komme videre med mit liv. Det' så typisk!