Efterårsferie

Mens alle på min alder har efterårsferie, skal jeg arbejde. Det er det dumme ved ikke at være studerende. Dog tror jeg allerede, at min "efterårsferie" bliver fantastisk. Min gamle barndomsveninde, hendes kæreste og lille søn bor hos mig i disse dage. Det er blevet til meget snak over en kop the inde i min stue. Jeg har aldrig fået brugt den stue (yes, jeg har en gigantisk lejlighed), og den har altid virket kold og kedelig. Men igår blev den opvarmet med masser af varme, stearinlys og ja - kærlighed. Meget idyllisk, og lige en tand for klichéagtig. Ikke desto mindre var jeg meget glad, da jeg gik i seng, for jeg vidste, at jeg ville vågne op til en lejlighed med nogle mennesker, jeg holder meget af.

Imorgen har jeg fri. Jeg skal over til mine forældre, hvor hele familien (næsten) er samlet. Resten af min ferie skal gå med arbejde, og venner. Har et Open Mic-event på torsdag, og en cafétjans på fredag - så skal jeg til gengæld også have en meget sjov weekend med tilhørende afslapning. Så selvom jeg ikke er studerende, og kan sove længe, så er jeg nu godt tilfreds!

The office

Har bygget et lille kontor til mig selv på arbejdet. Meget primitivt. Er sat op ved siden af scenen, lige foran ekspressomaskinen, og bedst af alt meget tæt på anlægget. Her er næsten alt, hvad jeg har behov indenfor min rækkevide. Joooo, jeg føler mig da lidt sej, og meget vigtig for verden lige nu....

Jeg ønsker mig en bodyguard

Jeg synes ikke, at min lejlighed er særlig hyggelig, når jeg er helt alene hjemme. Den er alt for stor, mørk og så kommer der de mest mystiske lyde, som ikke hører til her, når jeg er alene. Måtte jeg have dyr heroppe, ville jeg anskaffe mig en hund. Dog kunne jeg også bare anskaffe mig en bodyguard...som ikke var pumpet og stor men bare veltrænet. Så må han også godt være sød, og pæn. Pæn på den personlige måde, ja. Og hvis han kune sætte mit stædige håndtag FAST på min dør, ville jeg jo heller ikke sige nej tak. Det har en tendens til at ryge af, og det er som en ond pige med PMS, det vil bare IKKE samarbejde med mig. Forleden da jeg kom hjem fra en vild aften/nat, kom jeg til at lukke mig inde på mit værelse. Jeg var nød til at skrive en sms til min roomie, så han kunne lukke mig ud - faaaail.
Back to the real subject.
Hvis nu det virkelig var en god bodyguard, så ville han også lave mad klar til mig, når jeg kom hjem efter en alt for laaang dag. Og vække mig om morgen med pandekager og juice - wait a minute. Måske skulle jeg bare få fat i en kok i stedet...

Det' så typisk!

For en måned siden kunne jeg ikke vente med at komme i gang med at skrive blog igen. Hver dag havde jeg abstinenser for at skrive et indlæg. Mit hovede blev til sidst fyldt med en masse forskellige emner, og begyndelser. Nu, efter jeg endelig har fundet et navn til min blog (det var en laaaaaang proces), har jeg ingen computer længere. Yes, jeg har drabt den. Først blev min skærm løs. Så døde min oplader. Sidst, men ikke mindst, åndede mit tastatur ud en stille søndag eftermiddag. Jeg kunne ikke give slip på min laptop, så jeg prøvede at genoplive den med en lånt oplader, bøger til at holde skærmen op, og selvfølgelig et ekstra tastatur sat til. Men nogle ting kan bare ikke reddes. Nu ligger den hjemme under min seng. Der har jeg begravet den.

Så nu sidder jeg her med min arbejdscomputer, som mildest talt ikke er den hurtigste kniv i skuffen. Årh ja. Jeg er dog ved at komme mig over min sorg. Jeg har haft et godt øje til en lille lyserød sag nede i min lokale Fona. Pt. prøver jeg at charmere mig ind på min bank. Jeg har en rimelig hardcore bankrådgiver - de fleste fornuftige mennesker ville sige, at han kun vil det bedste for mig. Til tider tror jeg dog det omvendte, for han gider ikke rigtig godkende mit lån, så jeg kan komme videre med mit liv. Det' så typisk!